Tanke for hvem man er..

[Christine Callisen]

Jeg stødte idag på følgende citater:

"I often catch myself defending my own country. BUT DO I REALLY THINK IT`S THAT GOOD A PLACE?? - Or did I just grow up believing it is?"

"I often catch myself criticizing my own country. BUT DO I REALLY THINK IT`S THAT BAD A PLACE? - Or am I just afraid of seeming nationalistic?"

Jeg kunne ikke lade være med at smile, for jeg synes egentlig disse 2 citater beskriver meget godt hvor splittet man nogen gange er. Ikke kun med hensyns til citaternes egentlige fokus, men også bare generelt. Der er mange ting hvor men prøver at holde et ben i "begge lejre", bare så man er på den sikre side....
Noget jeg har lært er at tage en beslutning og så holde fast i den. Hvis det glæder noget vigtigt, vil jeg ikke være bekendt at gå på kompromi med mig selv. Det er livet for kort til...

Uha der blev jeg lige lidt tænksom...

[Priest]

jeg støtte i dag på en guldgrube af gif-animationer.. det lærte jeg ikke noget af, men tilgengæld var jeg ufatteligt underholdt..



ehm.. sovetid...

[Jette]

Syg humor, jeg er vild med den

Jette

[Christine Callisen]

HA HA, hvad sker der lige

[Jette]

Er det egentlig ikke også meget typisk for os danskere. Der er ingen udefra, der skal komme og sige noget negativt om Danmark, så er vi straks på barrikaderne, men det er helt fint at vi selv konstant går og brokker os

Jette

[Priest]

personligt generer det mig ikke hvis nogen sværter DK til udefra.. har måske heller ikke den største national følelse, må jeg nok erkende.

Problemet er vel at vi i bund og grund har det alt for godt.. vi har rent faktisk ikke nogen alvorlige problemer. Det er fra naturens side ikke sundt, da vi er skabt til at kæmpe for vores overlevelse.. i DK er vores overlevelse så godt som sikret. Der er intet der er værd at kæmpe for.. om alle omstændigheder ikke umiddelbart. Der er masser af issues på globalt plan der godt kunne trænge til mere end en kærlig hånd, men der er jo så mange ting der har brug for det, så mulighederne for hvad der burde gøres bliver uoverskuelige og vi gør ikke noget ved det. Vi lukker øjnene for de problemstillinger vi selv er med til at skabe.

Tag f.eks et faktum som, at det er fedt for os at vi kan få billige møg vare i butikkerne.. tingene kan holdes på deres pris niveau fordi der sidder en masse underbetalte arbejdere i Kina, Indonesien, Pakistan eller et eller andet land. Det er så langt borte og det at folk har det pisse dårligt andre steder virker utroligt fremmed for os. Vi ved det godt, men det er så urealistisk at gøre noget ved tingene.

Vi har mere eller mindre styr på vores eget miljø.. det er let for os at leve økologisk osv.. så vi kan med lethed pudse vores glorie..

Til tider vil jeg gå så langt som at sige at vi nok ville have ret godt af at prøve at leve under U-lands omstændigheder.. så kunne det være vores selvforherligelse ville falme engang.. og vi generelt ville tænke os lidt om før vi brokkede os over ligegyldige ting.



.. og tilbage til indlæggets begyndelse..
vi er selvfølgelig vokset op med troen om at den måde vi lever vores liv på er den mest rigtige og frie.. hvem ved.. de sidder måske om nogle årtier og ser tilbage på os med had.. og siger, det var deres såkaldte frie livsstil og demokrati der er skyld i at verden er så ødelagt som den er i dag. Som alle tegner sig ser det jo ikke lige ud som om at naturen opfører sig helt normalt.. det ser ud som for mig, at der er nogen balancer der er blevet skubbet til. Nu tænker jeg lidt på det enorme antal af større naturkatastrofer der sker.. vi har huller i vores ozonlag, isen er begyndt at smelte rundt omkring i verden og jeg rendt rundt udenfor i t-shirt det meste af dagen i dag.. vi er i oktober.

Men hvad skal man gøre.. er det ikke bare lettere og være ligeglad? Så kan vi engang sige.. det var måske lidt noget lort.. beklager at vi var med til at fucke planeten op.. giv den noget tid.. den skal nok kalibrere sig til vores tilstedeværelse med tiden..