Nå, hvis der skal nogle mere konkrete forslag på bordet.
Processor mæssigt skal I nok kigge på noget der hedder minimum 3 GHz - om det er Intel eller AMD er for jer nok en smagssag - personlig har jeg bedst erfaring med Intel i forbindelse med gennemgående stabilitet ved musikbrug - hvor jeg har oplevet nogle små detaljer ved tidligere AMD maskiner. Men hvor den fejde er i dag skal jeg ikke kunne sige - jeg tror ikke at en AMD maskine vil være et dårligt valg til brug for spil.
RAM skal der til - og det kommer så an på hvilken processor og derefter hvilket bundkortet I skal have, der er som sagt en del forskellige typer - den største forskel er nok frekvensen, selvom der er nogle typer SD ram i forhold til DDR i forhold til DDR2. - Men uanset hvad I vælger vil 1 gb ram nok være det I skal sigte imod. 512mb er måske nok, med med 1 gb skulle I være sikret lidt endnu.
Lydkort/PCI kort - det afhænger igen af bundkortet, de nyere PCIe - PCI express bundkort har meget få eller ingen "normale/gamle" PCI porte så hvis I har nogle gamle PCI kort, så som lydkort I vel genbruge så skal I lige være opmærksom på det.
Grafikkort (AGP eller PCIe) - det kommer igen an på bundkortet hvad det understøtter. PCIe er nok fremtiden, men man kan stadig få nogle gode AGP (8x) kort som også er billigere end deres PCIe ditto. Men her vil jeg nok råde til at købe et med min. 256mb ram.
Harddiske - IDE/PATA eller SATA... Mht. harddiskene er der også flere standarder - den nyeste SATA er radikal forskellig fra PATA (serielt forbundet i modsætning til parallelt). Igen er det et spørgsmål til hvad bundkortet kan klare - hvis I har nogle gamle harddiske som I meget gerne vil beholde (bemærk man i dag kan købe en 200-250gb harddisk SATA for under 1.000 kr) så skal I undersøge om bundkortet understøtter op til 4 IDE enheder (går ud fra der også skal et optisk drev i af en slags, og de fleste her kører IDE). - Mht. forskellen mellem PATA og SATA er den teoretiske overførelseshastighed som dog i sidste ende er begrænset af selve harddisken. på PATA er den i dag enten 100 eller 130 mb/s og på SATA er den 150 mb/s (den nyeste SATA II har 300mb/s). Det skal dog siges at de færreste enkelte harddiske kan overføre mere end 20-40 mb/s - så den fulde effekt kan kun opnås ved at sætte flere diske sammen i såkaldte RAIDS hvor diskene bliver læst sekventielt og man derved kan udnytte den simultane hastighed mellem 2 eller flere diske. - Altså, valget mellem PATA og SATA er en smagssag hvad angår normale ("spille")computere - det eneste der er at sige er at SATA nok er fremtiden så den er måske sikret længere levetid end PATAen.
Til sidst - og ikke mindst - kommer kabinettet - for selvfølgelig skal en fuldblods gamer have et fancy kabinet - her skal I bare være opmærksom på at strømforsyningen understøtter den processor og det bundkort I skal have. Den meste gængse størrelse bundkort i dag er nok ATX, og de fleste strømforsyninger kan klare de fleste Pentium 4 og AMD processorer, men tjek det lige (hvis I ikke ender med at købe en samlet pc).
Her er nogle forslag til under 6.000 kr fra forskellige internetbutikker:
PRC-Data (ligger i Viborg)
P4
http://www.prc-data.dk/ny/ProdFrame.asp?Produktid=48062277
AMD
http://www.prc-data.dk/ny/ProdFrame.asp?Produktid=48084091
Midtdata (vist også i Viborg):
P4
http://www.midtdata.dk/asp/productinfo.a...&func=&
Getmore (internet butik i københavnsområdet - i familie med Multimedia World som ligger på Falkonér Alle) - stort set samme sortiment, men noget billigere hvis man bestiller via nettet - generelt er Multimedia Worlds computere, som de samler for en, ikke altid lige godt, de holder ok, men kvaliteten er efter prisen):
P4 (Acer)
http://www.getmore.dk/templates/imw-product.asp?ProductGuid=PS%2E7GXE6%2EA10
Zitech (i den normalt lidt dyrere ende af skalaen ligger butikken Zitech med butikker i Fields og på Frederiksberg samt flere andre steder):
P4 (her med onboard grafikkort - så det er nok noget man skal overveje om man så skal tilkøbe et grafikkort selv - kabinettet her er ganske stilet, har selv noget i samme stil, men dog ikke helt så fancy som det man kan få via PRC-Data)
http://www.zitech.dk/product/Details.aspx?ID=158660
Mht. spørgsmålet om mærkevarer over for samlet/bambuspc så skal man være opmærksom på at en mærkevarer computer godt kan have begrænsninger i forhold til kabinet/design og bundkort så udvidelsesmulighederne være mindre end hvis man selv samler den - hvis man senere hen skulle få lyst til at udvidde indmaden (både mht. ram, hd og indstikskort).
Man skal også være opmærksom på at man ikke køber for meget "onboard" - altså embedded i bundkortet. Det går lige med onboard netkort, men når vi snakker grafikkort og lydkort (onboard) så er det ikke noget videre værd kvalitetsmæssigt, og hvis det findes skal det slås fra i biosen så det ikke går ind og laver ravage. (såfremt man selv have lydkort og grafikkort altså, ellers må man leve med det der er onboard).
Her er så lidt at gå i gang med at kigge på.
Man kan formentlig få lidt mere udstyr i computerne end i de ovenfor her skiltede hvis man selv samler det - nogle gange er forskellen ikke så stor igen. Men om kvaliteten af en selv-samlet computer i forhold til en fabrikssamlet er dårligere kommer helt an på om den der samler computeren ved hvad vedkommende gør.
En sidste ting I skal være opmærksom på er om I skal have Windows med til maskinen - i nogle priser er den inklusiv i andre ikke.
God fornøjelse, og spørg bare hvis der er noget!
Thomas