PDA

View Full Version : Ny dansk kompositionsmusik (moderne "klassisk" musik)



Frederik Magle
Apr-06-2004, 12:34
Hvad er forholdene for den nye danske kompositionsmusik i dagens Danmark? Er de bedre eller dårlige end f.eks. for 10 år siden og hvor fører det hen... Og hvad er tilstanden i selve musikken? Hvilke komponister har markeret sig særligt inden for de sidste par år og hvilke værker skiller sig ud?

det er spørgsmål som jeg her kaster op til åben diskussion.

corno
Apr-27-2004, 00:34
Kan se der ikke er så mange der har ville prøve kræfter med denne tråd... - jeg må også indrømme at mit forhold til den nye danske kompositionsmusik er noget ambivalent - nu er det så også en del tid siden jeg har haft "fingeren på pulsen" hvad den "genre" angår... for omkring 10 år siden havde jeg en hornlærer der på det tidspunkt spillede i Athelas Sinfonietta Copenhagen, som den gang, og nu, stod for en stor del af opførelserne af nyere dansk musik og i den forbindelse kom jeg, i højere grad end jeg ellers have villet, i forholdsvis tæt kontakt med "miljøet" omkring opførelsen af den nye danske kompositions musik... - og jeg må da indrømme at hvis man prøver at holde fordommene (om plink-plank-plonk musik) fra livet så var der da faktisk nogle af tingene i blandt de koncerter jeg kom til som var værd at lytte til... ikke altid de mest veletableret som Per Nørgaard, Poul Ruders, Anders Brødsgaard, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Bent Sørensen... der var de mest interessante at lytte til... - jeg kan huske komponister som bl.a. Anders Nordentoft, Svend Hvidtfeldt Nielsen og Hans Abrahamsen som værende nogle der gav koncerterne lidt interessant indhold - og selvfølgelig, dog afdøde, "the grand old man himself" Vagn Holmboe...
Men jeg må også sige at en hel del af musikken, hvorend meget jeg ville og prøvede at komme ind under huden på den, så var det svært ikke at karakterisere det som "plink plonk" og hvor der vitterlig skal velvilje eller extremt godt kendskab til den enkelte komponists kompositions metoder til før det blev bare nogenlunde spiseligt... - der er nogle af komponisterne efter Schönberg der, som Webern, tog det lidt for bogstaveligt med "udviklingen" væk fra tonaliteten og baserer sin musik på principper (som serialisme - bygget på f.eks. tolvtonerækker) der ikke bare skaber "interessante samklange" men til tider sider man lidt tilbage og tænker "hvorfor?"...
Det er lidt fornemmelsen af "Kongens Nye Klæder" nogle gange... hvor man lidt har på fornemmelsen at der er meget "kammerateri" i miljøet end egentlig pointe med musikken der bliver "kontrueret"...
Men én ting har jeg "lært"... man skal ikke blot afvise noget uden at have givet det en chance først... og gerne 3-4 chancer før man evt. kasserer det https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/smile.gif

corno
May-01-2004, 19:02
hvad blev der af Trebbiens indlæg? jeg synes det var ganske glimrende og havde da også planlagt at skrive et svar til det på et tidspunkt hvor jeg havde tid, men nu kan jeg ikke finde det igen... mærkeligt..

Trebbien
May-01-2004, 19:26
- ikke så mærkeligt endda... (jeg fjernede det kort tid efter jeg havde skrevet det, da jeg pludselig blev i tvivl om jeg svarede på det, der blev spurgt om, så jeg ville lige kigge det igennem, inden jeg satte det på igen, men her er det så: )

Spændende og interessante spørgsmål....
Jeg har tøvet lidt med at svare, fordi jeg i første omgang tænkte at jeg ikke ville udtale mig om noget, jeg ikke vidste "nok" om... men har i den sidste uges tid tænkt, at det faktum; at jeg ikke ved "nok" om det, kunne være en god pointe i nogle af svarene til dine spørgsmål! Og her tænker jeg specielt på dit spørgsmål omkring hvad forholdene for den nye danske kompositionsmusik er her i dagens Danmark! Jeg tænker, at man skal være meget opsøgende selv, eller kende nogle i "miljøet" for at have fingeren på pulsen (som Corno så fint udtrykker det) i det hele taget, for at vide noget om den genre. Nu ved jeg godt, at den næste sætning jeg slynger ud er en meget generel udtalelse; men jeg synes at mange musikgenrer (hvilket iøvrigt er totalt ærgeligt) bliver overdøvet af POP/ROCK i dag! Og jeg er ikke imod POP/ROCK på nogen som helst måde, og elsker samtidig klassisk musik (og andre genrer!) så det er ikke for at være partisk, at jeg kommer med en sådan udtalelse...Sådan syntes jeg ikke det var for 10-15 år siden.
Jeg kunne selvfølgelig tage fejl, - men min erfaring er (som musiklærer gennem de sidste 6 år) at man virkelig skal præsentere klassisk musik (både gammelt og nyt) på en MEGET spændende måde, for at det fanger de unges/børnenes opmærksomhed... (og det synes jeg i det hele taget er en generel tendens, og som ikke kun handler om musik; alt andet end det de bliver præsenteret for i medierne som værende "cool", skal formidles meget meget fantasifuldt og interessant, før det påvirker dem!).... så min pointe er, at nyere klassisk musik generelt har dårlige vilkår for at overleve uden den fornødne PR. De gamle garvede (og døde, men "still going strong") klassiske komponister har trods alt den fordel, at de var en meget naturlig del af deres samtid, og er, pga alt det undervisningsmateriale, der er lavet om dem samt alle de cd'ere som stadig bliver produceret, ikke i fare for at være en "uddøende race". Heldigvis er der da også stadig medier, der formidler klassisk musik - men det er jo ikke overvældende! Man kan jo så håbe, at der også findes andre musiklærere rundt omkring i landet, som vil blive ved med at undervise og oplyse BREDT i musik, sådan at det ikke kun er pop/rock musikken, der overlever! Ellers er det min påstand, at det ikke ser for godt ud mht nyere dansk kompositionsmusik om 10-20 år... den vil simpelthen ikke få den fornødne opmærksomhed den fortjener!

Men sådan er det vel med det meste musik; musikken sælger ikke længere sig selv (selvom den er det værd!!!) - der skal storstilet PR til, før "dagens Danmark" er interesseret!

Tilstanden i musikken? Det har jeg ikke "dyrket" musikken nok til at svare på (det kan være, det kommer senere!)... Når snakken falder på, hvem der har markeret sig, kan jeg nævne at Per Nørgaard og Vagn Holmboe dukker op i min erindring i denne sammenhæng!


https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/cool.gif Trebbien

Nalia
May-03-2004, 11:48
Jeg må tilslutte mig Trebbiens svar.
Man skal være I miljøet eller søge efter nutidens danske komponister.
Blandt min aldersgruppe er der ikke mange der kender til dansk klassisk musik, andet end Carl Nielsen… Det er en meget kedelig tendens.
Det er mere pop/rock der fylder. Jazz er også begyndt at komme mere frem igen. Men klassisk halter det meget med. Man har det med at blive hængende i de ”sikre” klassiske værker og ikke prøve kræfter med det nyere.

Det er svært at sige, hvordan man kan få danskernes øjne –og øren op for klassisk musik. Jeg havde en god musiklærer i folkeskolen, men i gymnasiet, blev det hele tabt på gulvet, da læren var meget lidt inspirerende og bøjede sig for klassens plagen om gennemgang af hippie musik der var meget oppe i tilden.
Det her er ikke svar på dine spørgsmål Frederik, dem er jeg vist ikke kvalificeret til at svare på, men hvad jeg kom til at tænke da jeg læste tråden.
Nalia https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/angel.gif

hornsalvig
May-18-2004, 11:38
En gammel tråd, der ikke er "tråd(t)" særlig meget i. Jeg vil da give mit besyv med som nyt medlem her på siden.
Som elsker af ny kompositionsmusik - både som udøvende og komponist, må jeg sige at det er svært at komme igennem med noget som helst. Publikum svigter simpelthen. Men er det det der er meningen med den nye kompositionsmusik i dag??
Skal den bare fungere som inspirator - som eksperimentarium for nye og anderledes ideer, og kan den gøre det uden et bredere publikum? Kan den fungere som ideoplæg i den lille lukkede gruppe af folk der studerer disse ting, og som måske implementerer den i lettere tilgængeige værker der har et bredere publikum? - Eller er det dens død??
Jeg ved det ikke - det var også bare lige nogle brainstorm-spørgsmål der væltede ned på tastaturet.
Jeg er selv "pragmatisk komponist" der kun komponerer lejlighedsvis, hvis jeg ved mine værker skal bruges til et specielt formål. Hovedsageligt mine egne koncerter eller bestillingsværker. Og jeg tør simpelthen ikke gå i front hvad angår de store tanker (måske kan jeg heller ikke).
Jeg har dog det princip, at enhver kompositionsteknisk ide kan være nok så god, men hvis værket ikke går direkte i øret (mit eget først og fremmest) ryger det direkte i skraldespanden (eller i det mindste tilbage på arbejdsbordet).
Til gengæld er det også vigtigt for mig at kunne fastholde og gøre den grundlæggende kompositoriske ide klar og gennemskuelig.
Jeg ved ikke hvad jeg egentlig vil sige med dette her, men vi må som komponister kigge lidt på hvem vi skriver til. Det tror jeg komponister altid har måttet (det var vist ikke korrekt dansk). og hvis man skriver meget "teoretisk" og "svært" må man også regne med en lille intellektuel skare af lyttere og "forståere".

salvig

acciaccatura
Dec-23-2005, 00:13
Har selv haft fingrene i en del værker fra dette repertoire - for netop en 10 års penge siden... men desværre har jeg ikke fulgt det op.

Det forekommer mig at der sker utroligt lidt banebrydende på den front for tiden - men jeg kan tage fejl. Måske den kompositoriske musik er ved at drage sit sidste suk - det gælder ikke blot 'ny' musik, men alt hvad der lugter en lille smule af seriøsitet bliver fravalgt af den yngre generation hvis det ikke har noget at gøre med computere, og den ældre generation vil have lettere opera... i Operaen...