PDA

View Full Version : Silkeborg Højskole, Rytmisk Musikuge 2004 (Danish)



Frederik Magle
Jul-25-2004, 13:42
Den 20. til 24. juli var jeg på besøg for at gæsteundervise under "Den Rytmiske Musikuge 2004" på Silkeborg Højskole. Jeg medbragte et nykomponeret stykke musik i "crossover" genren - en blanding af klassisk og rock m.m. Stykket hedder "Hvor fantasien lever" og er baseret på et grundtema jeg improviserede for nogle år siden, men er ellers helt nyt.

Onsdag og torsdag formidage og eftermiddage indstuderede jeg musikken med de 99 kursusdeltagere (samt nogle af lærerne). Torsdag aften var der så offentlig koncert i Silkeborg Kirke, hvor jeg dirigerede stykket. Koncerten gik rigtig godt og jeg fik en fantastisk feedback fra både deltagere og publikum. Der blev lavet en minidisc-optagelse som bliver lagt på dette website i løbet af næste uge.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at sende en hilsen til de kursusdeltagere der skulle surfe forbi dette website. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Jer og mærke Jeres store engagement og entusiasme!

Opdatering den 2. august 2004:
Jeg har nu fået mini-discen og klargjort en mp3 med "Hvor Fantasien Lever". Desværre blev optagelsen ikke god, da lyden fra stereo-mikrofonen forsvandt i den ene (højre) kanal, så det der kom på discen altså er i mono og derudover fokuseret på den venstre side af kor/orkester. Det kan jeg ikke gøre noget ved, men jeg har - så vidt det var muligt - poleret og forbedret lyden ad elektronisk vej. Resultatet er langt fra CD-kvalitet, og især herrestemmerne i koret er knap hørbare, men det kan give et indtryk af musikken og ikke mindst et "minde" om den rytmiske musikuge for deltagerne. Det vil være muligt at downloade musikken her indtil den 1. september.

Opdatering den 1. september 2004:
"Hvor Fantasien Lever" er nu ikke længere offentligt tilgængelig som MP3 download, men da lyd-filen stadig findes på denne server, kan evt. interesserede henvende sig til mig via email og få adgang til den.

**DONOTDELETE**
Jul-25-2004, 18:03
Hej Frederik. (og andre fra kurset, der skulle læse dette)

Selv tak for sidst. Det var en fantastisk oplevelse. Ikke bare selve koncerten, men hele opholdet.

Jeg er glad for at du var med til at gøre ugen så god!

Kærlig hilsen Lone P (og nej, 'P' har...i denne sammenhæng...intet med pingviner at gøre! https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/wink.gif )

**DONOTDELETE**
Jul-25-2004, 23:08
Hej Frederik.

Selv tak for sidst.

Det var en fornøjelse at spille percussion til
det fantastisk flotte værk du havde komponeret
til Rytmisk Musikuge 20004.

Med din store entusiasme og glæde ved musikken kunne
man ikke andet som gå helhjertet ind for projektet.

Her fra skal der selvfølgelig også sendes en hilsen til
alle de andre deltagere på kurset. Det er svært at lande,
efter at fløjet så højt i en hel uge

Mange hilsener fra det Sønderjyske

Kim Moldt

**DONOTDELETE**
Jul-26-2004, 15:25
Hej Frederik
Jeg vil også sige tak for en dejlig oplevelse - det var fantastisk at være med til at opføre "Hvor fantasien lever" og opleve dig og dit engagement - også med os glade "amatører".

Også hilsen til alle andre fra kurset.

Inger Frederiksen

**DONOTDELETE**
Jul-28-2004, 00:15
Hej Frederik!

Tak for at du lagde din entusiasme og musikalitet i Silkeborg sidste uge!

Det blev en fantastisk uge, hvor din musik rykkede os alle sammen på en anden måde end vi ellers er vant til. Fed musik!

Også mange hilsener til de deltagere og lærere der kigger ind på siden her: I var go'e allesammen, var I!

kh Johannes

Grete Willer
Jul-28-2004, 22:53
https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/bawling.gifHej Frederik!
Rigtig til lykke med din succes i Silkeborg. Det glæder mig at høre om!!! Hvis jeg gerne ville have vidst det inden tiden, hvilken tråd skulle jeg så have set på? Der var tilsyneladende offentlig adgang til koncerten i Silkeborg Kirke. Det ville jeg gerne have kunnet fortælle mine venner, fam. Bilde om. De har jo børnebørn, som interesserer sig for rock, og de ville godt kunne finde på at køre fra Balle (Grenå) til Silkeborg for at opleve dig.Hvorfor står den slags ikke i"kalenderen"? Det er ingen bebrejdelse, jeg har bare flaire for, at se ting lige når de ER sket! Hulk! Hvad gør jeg næste gang, for at være mere på "forkant" med situationen? https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/smile.gif https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/smile.gif https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/smile.gifNå, men det ser ud til at have været en stor succes!! Jeg må hjem til min datter for om muligt at downloade det, du lægger ud. Det er mit grej jo for gammelt til at kunne! Tusind gange til lykke! Jeg misunder de højskoleelever! https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/wink.gifKnus og kærlige hilsener Grete https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/smash.gif

Frederik Magle
Jul-30-2004, 17:44
Hej allesammen og mange tak for hilsenerne! Jeg er glad for at I også havde en rigtig god oplevelse. Nu har jeg fået lavet mp3-filen med "Hvor fantasien lever" (den første post i denne "tråd" er blevet opdateret med download info m.m.)

Grete: Jeg havde ikke annonceret koncerten på forhånd, da jeg ikke på forhånd kunne vide hvordan den ville blive. Også fordi jeg først blev færdig med at komponere stykket 1 time før den første prøve om morgenen, onsdag! (efter at have arbejdet hele natten med i alt 20 minutters søvn https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/smile.gif)

Grete Willer
Jul-31-2004, 06:30
Kære Frederik!
Tak for svaret! Hvor egoistisk af mig, at bede dig annoncere!Undskyld og hvor er det flot, at du kan gøre den slags!!! Sorry for min ubetænksomhed og godt ord igen. https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/cry.gif https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/blush.gif https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/up.gif Grete

Frederik Magle
Jul-31-2004, 13:56
Kære Grete, der er da ingen grund til at undskylde! Du stillede et relevant spørgsmål og jeg svarede som det var. No hard feelings https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/smile.gif

**DONOTDELETE**
Aug-02-2004, 20:40
Hej Frederik! Jeg vil gerne sige tak for en stor oplevelse!
Selvom jeg synes det var svært sats, nød jeg hver enkelt sekund! Det er lidt synd at mikrofonen ikke virkede efter hensigten, (Mit inderlig håb er at nogen andre har optaget den og sender den til dig? https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/wink.gif) men musikken lyder rigtig flot!
venlig hilsener, Hugues https://www.magle.dk/ubbthreads/images/graemlins/grin.gif