Klaverkvartet (partitur og stemmer, PDF-download)

Varighed: ca. 25 minutter.

NOTER

Frederik Magles Klaverkvartet er efter alt at dømme en meget personlig komposition.
Skrevet omkring en periode med sygdom i familien og kanaliserer meget af den usikkerhed, som en sådan situation medfører, er det firesatsede værk ikke desto mindre grundlæggende optimistisk – med øjeblikke af spænding og bekymring, selvfølgelig, men uden at miste den indædte beslutsomhed af syne hele vejen igennem.

Kvartetten, der er inddelt i fire satser med titler, arbejder i bund og grund inden for en enkelt flerdelt struktur, hvor temaer fra sats et til tre vender tilbage i kombination i stykkets medrivende afslutning. De fire satsers titler giver et hint om deres respektive inspirationer og indhold, selvom de forbliver charmerende uspecifikke: “Seizure”, som her giver en gennemgribende følelse af stramhed og spænding; “In the Deep Vales”, som antyder noget af en pastoral stemning, og som også i det store og hele giver det roligste materiale i værket; “Ictus”, et ord for et regelmæssigt gentaget metrum i poesi eller musik, som understreger satsens karakteristiske rytmiske fodaftryk; og “The Road Home”, som samler det førnævnte materiale i en stærk, sikker rekapitulation. Hele vejen igennem udveksler de fire instrumentalister motiver i kombination og transformation og fylder konstant teksturen med en række forskellige gentagelser af hvert hovedtema.

Åbningssatsen, “Seizure”, begynder fredeligt – en vedvarende pedal med blide dekorationer og korte, udforskende fragmenter, der forvandles til værkets første hovedtema, der præsenteres i klaveret. Denne fred er dog kortvarig, da klaveret pludselig omformer dette tema til en munter, excentrisk harmoniseret dans. Bevægelserne bliver vildere, mere bacchanale, de pludselige skift i dynamik og tekstur skurrende og desorienterende, mens det fredelige tema bukker under for en anspændt, ophidset atmosfære. Til grund for det hele ligger et grundlæggende smukt postromantisk harmonisk fodaftryk, men de forskellige instrumentale lag tilslører det med nuancer af dissonans og progressioner, der afviger til uventede steder. Som kontrast lader Magle indimellem teksturen og harmonien blive lettere, så der opstår mere bløde, usikre dialogpassager mellem klaver og strygere; andre steder præsenteres vi for triumferende gentagelser af hovedtemaet understøttet af en dybt forankret harmonisk krydsrytme i klaveret. Disse afledninger kan dog kun vare så længe, da materialet opløses i en mere fortvivlet gentagelse af den første sektion – bratschpedalen erstattes af klaverimpulser og senere en lav cellodrone, sarte fragmenter af materiale, der nu overskygges af uhyggeligt skiftende akkorder, hvilket i sidste ende efterlader violinen strandet og udsat i toppen af sit register alene.

“In the Deep Vales” giver noget af en modgift til første sats’ rastløshed – de dramatiske dønninger er stadig til stede, men de to sæt materiale, som Magle skifter mellem, er grundlæggende enklere og mere rolige i stemningen. På den ene side er der åbningskoralen, som genfindes i aspekter af satsens harmonik og i ekkoer på tværs af stemmerne; på den anden side er der et frem og tilbage-vuggende mønster, som begynder i klaveret, og som understøtter en bred vifte af melodisk udforskning i strygerne. Hovedinspirationen findes i den danske sang Jeg gik mig ud en sommerdag, både musikalsk og i titlen, der er taget fra sangens tredje linje; sangens melodi er endda citeret direkte i slutningen af satsen. De titulære dybe dale synes også at formidle ikke bare den pastorale stemning i store dele af satsen, men også den musikalske søgen, der er til stede hele vejen igennem – hvis den første sats handler om at anstrenge sig mod stasis og begrænsning, tillader den anden i stedet en følelse af frihed i, hvordan dens materiale udvikler sig.

“Ictus” og “The Road Home” startede som en enkelt sats, og selvom de stadig glider over i hinanden, viser deres opdeling i to tydeligere, hvordan Magle bruger og udvikler materiale på tværs af dem begge. Tredje sats’ titel er et klart hint om dens karakteristiske rytmiske fodaftryk – en urokkelig dedikation til en vuggende femtakt, der både er befolket med ujævne impulser og et stramt, snoet perpetuum mobile-forløb af konstante halvkvanter. Harmonien er usikker, anspændt og svæver på et uforløst pedal-D i klaveret, som kun synes at løse sig (om end løst) ned til det lave C ved ankomsten til fjerde sats.

Den nævnte fjerde sats arver meget fra sin tidligere kollega, selvom den er modificeret for at
signalere dens mere kulminerende karakter. Den ustabile 5/8 udjævnes til en mere solid 3/4, stemmernes rækkevidde og bevægelser udvides, og vi finder flere og flere fragmenter af tidligere satser, der integreres i det musikalske patchwork. Da kvartetten skynder sig mod sin afslutning, skifter betoningen fra tre slag i takten til to og vokser til et forløsende klimaks, hvor temaerne fra første og anden sats præsenteres samtidigt i hele kvartetten, før et sidste skift tilbage til 5/8 gør det muligt for tredje sats’ tema også at blive rekapituleret på en dramatisk, ekstatisk måde. Kvartettens sidste bevægelser er frenetiske, dristige og rastløse, og selv den sidste akkord er en ufuldkommen, om end definitiv, afslutning på satsen og værket som helhed.

noter: Acorus Calamus, redaktør

Du er velkommen til at indspille min musik

Hvis du sender mig en e-mail på [email protected] med et link til din indspilning af en opførelse af et af mine værker, deler jeg den gerne på mine platforme.