Komponistens forord:
Den 31. maj 2017 døde min mor, Mimi Heinrich, og få dage efter begyndte jeg at komponere ‘Threnodi’. En ufuldstændig version blev opført ved min mors begravelse, men efterfølgende var jeg ikke i stand til at færdiggøre værket – det var for smertefuldt.
Senere samme år skrev jeg min fanfare for to trompeter og orgel ‘Den yndigste rose’ og i den indarbejdede jeg nogle af ideerne fra Threnodien. De to værker er beslægtede men også helt selvstændige værker i deres egen ret.
Der da var gået fem år, i 2022, blev jeg endelig i stand til at færdiggøre Threnodien, som jeg har skrevet to ligeværdige udgaver af; både for klarinet og orgel og saxofon og orgel.
Til trods for at det er en threnodi (en klagesang) er musikken ikke kun sorgful, langt fra. Det er også en fejring af livet og den person der er savnet – i mit tilfælde, min mor.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.